Klokken er 21:30, og jeg har endnu ikke fået drukket min eftermiddagskaffe, som jeg gik ned for at lave for flere
timer siden. Ak, det travle liv. Jeg har lånt en bog om sandheden om mennesket til en klog pige, som jeg ventede
på bussen med; helt uden ord, for vi tænkte på det samme. Sådan er kærligheden så universel.
Skoven er meget meget smuk og manden er meget meget smuk og træerne har stået der i mange mange år og
solen har været til i endnu flere år.
2 kommentarer:
hvor er din blog sød og fantastisk. Jeg nyder hvert et indlæg.
Det er sødt sagt. Tak!
Send en kommentar