Dette er en smuk pige foran nogle smukke billeder (evt. et portræt af kunstneren som en ung kvinde).
"Why did they pick yellow? Sunflowers. Van Gogh killed himself."
søndag / mandag
Sådan har det altid været med dig; kunsten hænger uafladeligt sammen med at ramme kanten.
Skønheden tærer hårdt på kroppen.
søndag / mandag
De sovende har også drømme. Det er ved at slutte, den universelle balance bliver langsomt genoprettet; men
hvilket unødvendigt postyr var det ikke? Det rystede jo ganske Finlands fjelde.
fredag
I dag regner det, og jeg slap for onde drømme. Mine fisk forsvinder i lynkorte glimt. Blå streg og så: Ingenting.
Det er næsten ligesom med kunsten - og så har den bare vendt sig om, fordi den netop lever.
tirsdag
Der fosser vand ud af munden, og måske er jeg i virkeligheden ligesom lille Fellini; og så forstår jeg godt det,
du gør (ikke gør).
lørdag
Jeg tror på, at det skete, men det piner mig uendeligt meget, at det måske kun er inde i mit hoved.
Det er jo sørgeligt ikke være nødt til at bilde sig den slags ind -
mandag
"Måske
er det dig, der er gud. Du kan skabe min undergang. En engel er du i
hvert fald, så smuk er du." + søde katte
fredag
Lar instinkta vinne, inn me illvann, vanedannene veske som forhekseræ, vi stiger roli åpp, en døsi jævel i en kråpp. (I dag igen)
fredag
Jeg blev kradset af en kat og hældte skoldende kaffe ud over min arm: Men det er ok, for du var så sød i går.
tirsdag
Navnesymbolik. Følelser versus samfund. Ikke engang tosomheden kunne klare presset, hvordan skal det så gå?
torsdag
Jeg var ude på et slot, som var gået i stykker. Du har vist mig, hvordan Kypris vinder over Eros; og det er
fuldstændig vidunderligt.
fuldstændig vidunderligt.
lørdag
Jeg er i stand til at forvandle det sorteste billede til en smuk forårsskov. Hvis man nu kunne gøre det samme med
virkeligheden, så ville alting i sandhed være fuldkomment.
mandag
Hvis Fugl Føniks går over vejen for at komme over “på den anden side” kan det både betyde, at alt lever videre
i bedste velgående, fordi kærligheden er så universel og banal, at vi overser det; men har vi i virkeligheden
slået den ihjel på denne rejse? Jeg kan slet ikke forstå det, jeg har lyst til at mure mig inde i dine arme for evigt.
søndag
Der var kun os to og alle de andre. Vi satte os over tidens og rummets eksistens i den uendelige kærlighedserklæring,
som jeg ikke husker et eneste ord af, og som var lige så skyldig i vores ekstase som luften omkring os:
Men virkeligheden åbnede døren og tyngede hovederne til jorden, så jeg ikke længere kunne bevæge mig,
og alting var fuldstændig forfærdeligt - vi havde været så lykkelige i tidløsheden.
Men lyset, som gennemstrømmede mig om morgenen, rensede min krop. Tænk, at solen kan skinne.
tirsdag
At indse, at man lige så lidt menneske som dyret, er vel den mest nødvændige erkendelse, hvis man i sandhed
vil være menneske. Det er vel evigt paradoksalt.
torsdag
Svanerne har lige fløjet aftentur over mit hus. Selvom Darwin er udsolgt og min krop gør ondt, så er det dog
alligevel blevet forår: Jeg gik hjem uden jakke på; og der står en fin plante på mit bord.
Abonner på:
Opslag (Atom)
