(solskin som skinner i regnvejrsvejr og regnvejr som regner i sol.)
fredag
At tænke sig; en dannelsesrejse i Paris med poesi og sproglige udfoldelser bare ved at åbne en lys
blå bog købt på tilbud en fredag aften - eller hengivelse til Venedig med smukke drenge og en
besættelse af skønheden. Jeg har været vidt omkring dybt nede i jordens indre og på verdens-
omsejling under havet; eventyrlandet er blevet udforsket, og jeg har travet helt til Det Ensomme
Bjerg - og alt dette uden at røre en finger! Hvor er det dog udmattende og smukt.
(ikke fordi min snegl har noget som helst med bøger at gøre -)
torsdag
Øv, shit got real. Nu er vi ligesom i filmene, vi er i sandhed en smuk kliché. Og min krop er et
tempel; men ét af dem, man kan se resterne af i "Introduktion til græsk og romersk kunst" - alt er
galt med mig, og selv Albus har fået en mærkelig byld. Jeg er et pillevrag med ondt i nakken.
mandag
søndag
Hvor ofte har jeg ikke ytret dette, hvor mange gange har tilhørerne ikke bare rystet på hovedet:
Skønheden er det vigtigste i livet. Vor eksistens er kun et urinstinkt, vor krop er skabt til at
vedblive med at overleve - så længe vi ikke har besvær med at ånde, er der ikke noget, som er
vigtigere end skønheden; smukke billeder og gamle bøger, lykkelig og ulykkelig kærlighed, den
øjeblikskorte ekstase man får i fællesskabet, i en omfavnelse, i at lære noget nyt. Det er skønheden
i at tro på et menneske, skønheden ved et venskab eller bare noget så simpelt som en lille, rund
blomst på en plante, man har passet sirligt og kærligt for at holde i live.
onsdag
lørdag
Forskellen på at leve og at eksistere - sproget og bogstavelighedens svaghed, denne essentielle
grænse som bliver alt for ofte glemt; men jeg har lært det nu.
tirsdag
torsdag
En lang, snoet sti ud til havet. Vi går fejl ustandseligt, og vi har vinger (vi er kun på rette vej, så
længe, det swinger!) - og i dag er jeg lige så dum som en hund
Abonner på:
Opslag (Atom)